Kontingent, pr. gang eller gratis?

Hos os er der mange måder at røre sig på. Mange måder at være sammen på.  Vi håber, at du også har lyst.

Du kan gå på et hold, som træner sammen, ses helt fast  og måske spiller kampe. Så betaler du nok et fast kontingent.

Du kan deltage i gymnastik, løbe- eller trave-aktiviteter, hvor du bare dukker op og betaler pr. gang.

Og du kan også være frivillig hjælper hos os. Vi har altid brug for et par hænder. En formiddag til et fodboldstævne, hvor der skal sælges kaffe, den dag, hvor vi skal have malet i klubhuset. Eller have hjælpere til at holde styr på ungerne til vores kommende sodavands-diskotek?

Eller måske har du selv en idé til en aktivitet? Kun fantasien sætter grænser..

Kan du selv eller sammen med andre fungere som træner eller instruktør, er du altid meget velkommen. Så betaler vi dig endda lidt for det 😉