Far/mor-barn gymnastik 2018-19

Til alle friske små drenge og piger: Hvis du elsker at tumle, så tag jeres mor/far/bedste med i hånden og kom til gymnastik.

Til alle forældre eller bedsteforældre: Hvis du/I synes, det er vigtigt at styrke barnets sansemæssige og motoriske udvikling, så grib den fremstrakte barnehånd og kom til gymnastik.

Vi skal krybe, kravle, trille, gå, løbe, hoppe, synge, lege og hver gang, vil vi i fællesskab sætte en redskabsbane op.

At lære nyt kræver at man øver sig – mange gange. Derfor vil nogle aktiviteter blive gentaget igen og igen, og forældre/bedsteforældre, kan måske synes, at det bliver ”kedeligt”, men børnene elsker genkendelsen og fordybelsen, og at I som forældre/bedsteforældre understøtter dem i denne udvikling ved at være aktive sammen med jeres barn.

Derfor forventes det, at I voksne, ligesom barnet, er i idrætstøj og deltager aktivt i aktiviteterne. Børnenes allerbedste rollemodeller er deres nærmeste voksne, og der er altså ikke noget bedre for barnet, end når ens elskede voksne leger og er nærværende. Jo mere I voksne er med, jo mere får jeres børnene ud af timerne.

Instruktører: Eva og Louise (vi vil være der på på skift).